Endelig landet i Hampen efter en crazy lang tur til Munkfors og retur.

Lasse & jeg startede ud i går morges kl 0330 og landede på destinationen sidst på eftermiddagen. Annika og familie stod klar med lækker & traditionel svensk påskefrokost. Molil og hendes bror dappede bare rundt i huset og haven som det passede dem og de er virkelig HELT fantastisk præget ! Efter vi havde snakket om alt hvad vi nu kunne nå (hund), knipsede jeg lige et par billeder af Indragårdens hunde -heriblandt 2 dejlige Odin-børn, vi fik hilst på familiens 2 heste + en fortælling/indblik i forskellen på den danske og svenske natur - altså bjørn og ulv lige i baghaven og så var det tid til at befri Molil for disse farlige vilde dyr og køre sydover, hvor det farligste tandsæt pt. er Dyts.

Vi ramte Göteborg kl møj sent eller tidligt (I må selv bestemmen) og her blev vi mødt af Sveriges ungdom der var ude og more sig - og Berlingoen var lige ved at komme lidt FOR tæt på sporvognene der suser rundt i det svenske natteliv.. PHEW!! Vi kørte ned til færgen hvor vi sov i bilen til kl 0530 - i al den tid sov Molil bare, vi havde et par pit-stop på turen, men det interesserede ikke damen..

Da vi kom om bord på færgen, fik vi det bedste hjørne i hunde-området (heldigvis) for inden vi set os om kom der en ung pige (kunne godt ligne en Amalie) med en schæfer der gøede og teede sig under hele overfarten - HERRE GUD (dette skal udtales på svensk) - hvor var både ejer og hund anstrengede.. Ejerne fordi de da ikke sagde noget til dyret, når den flippede ud.. Loungen blev ret hurtigt tom for mennesker!!!!

Summa-summarum, vi sad med en 9 uger golden hvalp, der i øvrigt ikke kunne beskæftige sig synderligt med schæferens udfald og som i virkeligheden var mere velopdragen og veltilpasset..

TAK Annika for Molil, hun er en stjerne, en træt stjerne, der lige nu ligger og slapper af under mit skrivebord, med maven fuld af mad og hovedet fuld af oplevelser Tak Mor-Karen fordi du gad babysitte endnu en gang.. Flere billeder af vores Sveriges tur kommer senere, jeg løb rundt som en anden japansk turisk og fotograferede ALT - herund Elg-vis som er Molils lille maskot (vi har nu en rigtig JAUWTHUND der tager Elg!!!!!)

14

Joomla templates by a4joomla