Hvalpene har stadig travlt med at udvikle sig, både fysisk men også mentalt. De er nysgerrige og super gode til at undersøge verden og alt hvad den indeholder. I den forgangne uge, har hvalpene således haft besøg af flere forskellige mennesker, de har fået ormekur og er flyttet til nye omgivelser.

14

I torsdags fik hvalpene deres første ormekur – de kvitterede pænt med orme-prutter fredag, men heldigvis fik ingen af de små ondt i maven eller diarré i den forbindelse. Vi prøver igen om en uge, så må vi se om der er flere orm tilbage.

Vi er super opmærksomme på, at hvalpene løbende bliver præsenteret for flere forskellige venlige fremmede mennesker – både børn og voksne. Tillid til mennesker er nemlig ikke medfødt, men skal læres gennem positive oplevelser, allerede mens hvalpene er små. Hvalpe er særlig modtagelige overfor denne ”hvem kan jeg være tryg ved” læring fra de er 3-16 uger gamle. Oplevelser hvalpene har haft - både med mennesker, dyr og miljø - i denne periode, lagres på deres ”harddisk” og danner en slags referenceramme for dem som voksne. Hvalpene husker på de gode oplevelser og det gør dem trygge og tillidsfulde i deres voksenliv.

17

Studier har vist, at hvalpe der isoleres fra fremmede og ikke oplever et stimulerende miljø, med stor sandsynlighed udvikler ængstelig og sky adfærd over for mennesker i deres voksenliv.

Når vi som opdrættere har denne viden, så lægger vi os i selen for at give vores hvalpe den bedste ballast til deres voksenliv. Fredag havde vi således besøg af en opdrætter-kollega-veninde som straks blev undersøgt –snuset og smagt på. Søndag kom nogle andre venner som også blev undersøgt og interageret med fra første minut. Mandag havde vi besøg af nogle søde hvalpekøbere, der skulle hente en omplaceringshund vi havde købt tilbage, de og vi benyttede lige lejligheden til at kysse hvalpe.

08 15

Hvalpene er så store og fysisk udviklede, at de ikke længere behøver Cirkas assistance for at komme af med stort og småt, når vi tager dem med i haven, går de væk fra flokken for at forsørge og kommer tumlende tilbage, når de har forrettet det de skulle -eller falder i staver over et eller andet spændende på vejen.

Det er nu meget tydeligt, at hvalpene både kan høre og se, de er selvfølgelig meget opmærksomme på Cirka når hun kommer ind og kigger til hendes yngel, men også når vi går med dem i haven, kan de følge os på synet og kommer når vi kalder.

08

Tænderne er også fremme og de bruger dem gerne, hvalpene er endnu ikke så hårde ved hinanden, men inden længe vil de prøve kræfter med hinanden og prøve-bide i hinanden, for at se hvor meget man kan tillade sig, inden ”modstanderen” bliver sur og siger fra. Denne læring kalder man for ”bidehæmning” og det er også vigtig læring!

Vi har holdt store flytte dag og den store hvalpegård er sat op - ja vi er lidt små-tossede med vores hunde og opdræt, så når vi siger stueopdræt, så mener vi det helt bogstaveligt.

01

Vi lydtræner naturligvis stadigvæk – Lyd CD-en bliver afspillet min. en gang om dagen og så bliver hvalpene præget på vores musik, som en del af jer nok vil betegne som værende larm - hvalpene er ligeglade..

KH
Marlene & Cirka-Sutsko

 

 

Joomla templates by a4joomla