Vi er nu mere end halvvejs i den sidste uge i Odils drægtighed.

Odil har båret det fint indtil nu, men hun de sidste par dage er hun altså blevet rigtig besværet. Maven er sunket ned, så livmoder og hvalpe ligger tungt på bugen klar til at fødslen kan starte.

Hos hunde forholder det sig sådan, at man ved at tage tævens temperatur kan følge ret nøje, hvor nært forestående fødslen er. En tæves normal temperatur ligger på ca. 37,5 - 38°C og når den så falder til under 37°C og bliver der, vil fødslen starte inden for ca. 24 timer. De fleste tæver går ligeledes fra foderet op til fødslen og i Odils tilfælde er det et af de sikre tegn, da hun elsker mad.

Vi har taget Odils temperatur 3 gange om dagen de sidste dage og den ligger ret stabilt på ca. 37,4°C om morgenen, 37,8°C om eftermiddagen og 37,9°C aftenen.

I dag var morgentemperaturen 37,1°C men maden ned med samme hast som normalt, så vi venter bare lidt endnu..

 

Joomla templates by a4joomla