BACK TO MAIN PAGE CLICK TO LEARN ABOUT OUR DOGS CLICK TO LEARN ABOUT AVAILABLE AND PLANNED LITTERS NEW RESULTS ACCHIEVED BY MEMBERS OF THE FALKIRK GANG AND OFFSPRING ABOUT THE GOLDEN RETRIEVER BREED UNFORTUNATELY ONLY IN DANISH OFFSPRING AND LITTERS OUR GALLERY LINKCOLLECTION CONTACT US BY MAIL THOUGHTS ABOUT THE PROCESS OF BUYING A GOLDEN RETRIEVER LATEST NEWS


09/05/2008

Så er de sidste to trolde flyttet og her er helt tomt og stille.

Da jeg vågnede lå jeg og tænkte på at jeg lige skulle ud med de små og sætte mad over - øhh nej

Jeg har været så uendelig glad for dette kuld, og jeg er så stolt over de små pus og deres færden i deres nye hjem. Jeg sluger alle mails og billeder råt - så bliv endelig ved med at sende, så skal jeg nok opdatere de små Rock'n'Rolleres sider, når jeg får 5 min.

Nu vil jeg drage på job og hermed er dagbogen sluttet.

Held & Lykke til jer alle.


04/05/2008

Laura & BRUN-Hilde har været med de store vilde ved stranden. De to seje tøser hyggede og badede lidt - MEN KUN TIL NAVLEN, de fik nemlig at vide at det kunne være farligt at gå længere ud. Søde Gamle Tutter var deres vand-mentor, hun trippede rundt om Lasse og de små, uden at skræmme dem. Det er altså sjovt at se Mifune i den rolle, for blot få år siden kunne hun SLET IKKE LIDE hvalpe - de var noget modbydeligt "HELL-SPAWN" som i hvert fald ikke skulle komme tæt på hende. Dette kuld har fået lov at suge på hendes patter, og hun har på intet tidspunkt vrisset af dem.

I går aftes rejste lille Frigg alias The Razors Edge til Sjælland, og selvom hun godt nok syntes hendes nye storebror lignede en ULV, så gik alting glat efter ankomsten til Kgs. Lyngby. Uha det er tomt og de to tilbageværende Prinsesser kan jo slet ikke lave larm og ballade for 7.

Jeg savner godt nok hvalpene, men positivt er at alle de store er glade for at alt er tilbage til normalt. Forresten er Onkel Feisty (Den Plettede KO) bare alle tiders legeonkel, Laura og BRUN-Hilde hænger i hans lange spaniel ører og hujer omkring med ham.


02/05/2008

SNØFT

Nu er mine små prinsesser og lille prins begyndt deres nye liv..

Har forladt reden, og er rejst hjemmefra. Når man står med de små guldklumper og skal aflevere dem er det altså MEGET vemodigt og slet ikke ligeså sjovt som alle de timer vi har tilbragt sammen de forgangne 8 uger. De ser slet ikke gamle nok ud - de ligner bare nogle små banditter, der sagtens kunne blive lidt endnu... Suk det bliver tomt...

Held og Lykke til de nye hundeejere og mine små puttere... Godt at vide de skal ud til netop jer der vil elske og klappe på dem, til de er næsten skaldede..

...kl. 23.18...

Phyy hvor er jeg bare stolt af mine små putter, alle tilbagemeldinger fra de nye hjem er enslydende - selvtillid og håret tilbage, og mit opdrætter hjerte banker højere hver gang jeg får den besked.

Jazzy H - Gammel-Nok - MønSaksen, ja kært barn har mange navne, har besøgt Jens Erik Sønderup og ham skulle vi have besøgt allerede i Tirsdags. Selvom Jazzy kun kom i ny behandling kl. 1600 er han allerede MEGET MEGET bedre. 10000000 TAK Jens Erik. De andre KLAMPHUGGERE der så på Jazzy, ja  dem vil vi sku ikke anbefale nogen, og vi vil aldrig bruge dem igen...

Mor Dyt hygger sig med de tre sidste, der har indtaget hele huset - de er nogle små banditter og de hærger og mobber de store hunde, men så får man tildelt lussinger ad libitum, og de små har fattet at når de gamle knurrer helt nede fra mellemgulvet, er det tid at smide sig på ryggen og vride sig, men de kan jo ikke styre sig - de er bare så fulde af FIS & BALLADE

BRUN-Hilde skal også være servicehund, så nu er alle de små putter fundet nye hjem.

Huset er tømt for hvalpegårde og NÆSTEN alle savspåner suget væk, vi lever altså ikke som hamstre længere.. Hvalpene var med ude med gården, og de undersøgte hver en krog de ikke havde set før.. Nu er de puttet for natten, og jeg vil på puden så jeg kan være frisk til at lægge spor i morgen - jeg skal være stifinder på de to spor jeg altid varetager på DRK's Championatssporprøve i Frederiksdal Plantage.

Prøven bliver afholdt:

Mødested: Rygbjergvej .35A 7183 Randbøl
Mødetid: Parole Søndag den 4 maj 2008 kl. 8.30

Hvis I har lyst til at kigge forbi, er sporene åbne for tilskuere, og det er en god måde at komme ud og se hvad retrieverne også kan bruges til...

Der bliver også afholdt WT for spaniels søndag:

Dato : 04 maj 2008
Prøveleder : Poul L. Jørgensen . Tlf. : 40940658 / 75940658
Dommer : Morten Brok

Kørselsvejledning: Dons Landevej 275. 6051 Alminde

Fra Vejle af Ribe Landevej mod Ødsted.
Lige før Ødsted er der en rundkørsel, tredje vej er mod Kolding (Ammitsbølvej)
Fortsæt af den mod Dons/Vesternebel (Dons Landevej)
På et tidspunkt kommer Egtvedvej på højre side.
Ca. 100 m hende af Egtvedvej ligger der på højre side en gammel grusgrav.
Inde i den er vores arealer.

Fra Kolding frakørsel nr. 62 mod Vejle.
Fortsæt ligeud til rundkørsel, tag 3. vej videre af Højvangen til ny rundkørsel.
Tag anden vej i rundkørslen af Dons Landevej.
På et tidspunkt kommer Egtvedvej på venstre side.
Ca. 100 m hende af Egtvedvej ligger der på højre side en gammel grusgrav.
Inde i den er vores arealer.


30/0/2008

Nu er det snart NU !

Selvom siderne ikke er blevet opdateret, så har de små haft nok at se til.

Tatoveringen blev taget i stiv arm af dem alle, arrggg Disco den lille tøsedreng, skreg lidt mere end de små tæver, men det er vist altid sådan. Jeg har endnu ikke fået tjekket om numrene passer med farverne, og jeg er altid skide nervøs for om jeg har taget de rigtige hvalpe, til det rigtige IDnummer, men Lasse og jeg tjekker det i morgen.

I går var de ved stranden, og selvom kameraet var med, skete det der under ingen omstændigheder sker for mig - det løb tør for batteri. Jeg skal nok få ordnet de få billeder jeg nåede at tage - snarest. De hujede og fandt muslinger som de samlede i store bunker - det regnede og regnede, og da de havde været ude i 45 min, gik vi op til bilen som de alle var mere end klar til at hoppe ind i - de små korte ben kunne dog kun nå til kofangeren, så de måtte pænt stå der og vente, til det blev deres tur til at blive løftet ind.

I dag har de små haft besøg af Kate og golden retrieveren Hjalmer, og vi sad længe på græsplænen og snakkede hund, træning og hvalpetest.  Da de små begyndte at dratte omkuld, gik vi ind. Vi blev enige om at det var godt for dem at de snart skal ud til deres nye familier og opleve den store verden. Desværre nåede hvalpene  ikke at hilse på Hjalmer, der ellers er en sød og elskelig dreng, af den store hvide slags.

Her til aften har de været inde i køkkenet og lege med Morten og Christina, der har en bror til Dyt, og efter aftenmåltidet, blev de lagt i seng kl. 23 -trætte efter en spændende dag med mange ture i haven. Deres aktionsradius og lege er blevet hhv. større og mere dominanspræget, og man fornemmer at der snart skal ske noget mere, for at tilfredsstille de små hjerner.

Jeg har styr på alt papirarbejdet, så alt er klappet og klart til fredag og lørdag hvor de fleste rejser.

Desværre har vi ikke haft overskud til at køre nogen steder hen med de små i dag. Da vi vågnede i går morges, var vi sikre på at den ulidelige dag var kommet - Jazzy var blevet temmelig syg over natten, og vi måtte haste af sted til nærmeste dyrlæge. Vi har snakket med en specialist i dag, og hvis han ikke har det betydeligt bedre fredag, skal Lasse til den ene ende af landet, mens jeg kører til den anden med de små, hvor sundhedsattester og andet skal ordnes inden de rejser ud til jer. Ja selv om dette er en hvalpedagbog, ved vi jo alle, at den dag vi kører hjem med en lille blød og varm hundehvalp, kører vi også hjem med en stor sorg. Jazzy er vores "ONCE IN A LIFETIME" og vi håber, at vi stadig har mange sjove timer og oplevelser foran os, men vi fornemmer også den voksende følelse af frygt, som varsler en kommende tomhed.


28/04/2008

Så er de små putter fordelt, og jeg synes jeg har fået matchet jer alle rigtig godt. Samtalerne gik meget godt - men da jeg lagde telefonen efter det sidste opkald, gik det pludselig op for mig at de små putter kun er mine indtil på fredag/lørdag - og da var det lige før Marlenes øjne rendte over derfor vil jeg godt sige:

JEG HAR FORTRUDT - DE ER ALLE MINE OG DE MÅ IKKE FLYTTE ! ! !

Nej, jeg har bare været så heldig med (jer) alle mine hvalpekøbere - og jeg glæder mig så meget over at de alle, undtagen den store guuule pige får et aktivt liv som familie og jagthunde. Den gule får jo også et helt fantastisk liv, og jeg er bare dybt taknemmelig.

Her til morgen var de små DRAGER ikke stået op da jeg sneg mig ind på dem. Min bil skulle på værksted, så jeg måtte op før fanden fik sko på og køre med Lasse - DRAGERNE står normalt ikke op med Lasse - de ligger bare og misser lidt med øjnene, og Lasse har fortalt, at han har en hemmelig aftale med dem om, at de skal sove til jeg står op lidt senere. Til sagen, de var ikke vågne og kiggede forvirret på mig, men da de opdagede at det var mig der kiggede ind til dem, startede koncerten - ud med DRAGERNE - tisse + skide. I min klogskab, tænkte jeg at de bare kunne gå i fri dressur i køkkenet, jeg ville jo være hjemme efter 15 min - HAHA de har humor, har de, da jeg åbnede døren til køkkenet, havde de holdt en vild fest i ballen med spåner, så hvis køkkenet ikke lignede et hamsterbur i forvejen,  ja så kan I nok forestille jer hvordan der ser ud nu...

Disco har opdraget os til at når han tisser, ja så kommer vi med guldmoppen, og er der noget han elsker, så er det moppen - han kaster sig over den og rusker og fester, så vi har ham mistænkt for, at han drikker ekstra meget, for at kunne tisse og dermed feste med gulvmoppen.

De skal tatoveres lige om lidt, og når de er blevet nappet i øret og jeg har fået min bil tilbage, kører jeg til stranden med DRAGERNE. Indtil jeg har været af sted, og fået taget "aktuelle billeder" må I nyde billederne fra gårsdagens tur på engen.

TAK til Christian for de fine billeder fra engen.

HURRA NU STÅR DEN PÅ FERIE FOR MARLENE OG HVALPENE...


26/04/2008

Så blev de små testet, og de fik megen ros...

Det er blevet vedtaget at vores lille Falkirk's Whole Lotta Rosie er sponsor hund hos www.servicehunde.dk - der er lang vej endnu, men om ikke så mange dage flytter hun ud til hendes plejefamilie, og så er hun på vej.

Vi har siden vi fik Plastic, snakket om at man burde forære en hvalp til et sådant formål, Joy som vi fik Plastic af, sponsorerer altid en eller to hvalpe fra alle hendes kuld, til den amerikanske søsterforening, og det er et formål vi også gerne vil støtte her hjemme.

I morgen ringer jeg til jer alle og får en snak om fordelingen. Jeg skal liiige til træning med den plettede sprinter, så i morgen ved 14-15 tiden.

Jeg har smidt 6 billeder op fra aftenturen, de små var helt flade oven på testen og sov faktisk til kl. 1800 - men så skulle der ske lidt igen, og vi kørte en lille tur. Da hvalpene havde hujet i 15 min var de flade igen, og så blev de lagt i "seng"

Godnat & Sov Godt


24/04/2008

Det blev i særdeleshed en festlig aften, de små drønnerter var udhvilede efter et par timer og så skulle der ske noget igen.

Vi kørte hvalpene ned på engen, hvor de blev sluppet friiii - vi serverede deres aftensmad på engen, den blev indtaget i største hast, og så blev der ellers leget på skråningen.

Vi havde selskab dernede, af en rå og en buk, de stod 250 meter væk, så de billeder jeg tog er HÅBLØSE, men de to dyr  var ikke specielt stressede over vores ankomst og lå der længe, inden de besluttede sig for at springe ind i skoven. Nu bliver det spændende at se, om Lasse får muligheden for at nedlægge en buk, når bukkejagten går ind om en lille måned.

Hvalpene havde stor morskab over skråningen, for de kunne skyde en vældig fart, når de løb ned af den, og der blev slået kolbøtter til den store guldmedalje, ja Disco slog endda en flik flak - hvilket der blev grinet meget af.

Hvalpene var HELT flade da de kom hjem, og sov til kl. 9 i morges.

AURITUS CD'en har kørt for max volumen her til morgen og det bekymrer dem ikke.

Hvalpene har her til morgen ligeledes været ude og snuse til et nyligt udbrændt bålsted, det bekymrede dem dog lidt, men der gik  ikke lang tid før de ALLE løb rundt med kulstykker i munden. Jeg kom i bagklogskabens ulidelig klare lys, til at tænke på at I skal passe på i fremtiden, når de nu ikke synes lugten af bål/ild er farligt...

SUK SUK SUK, de er bare så sjove og søde, og jeg bliver helt deprimeret over at de rejser om en uge + 1 dag.

Hvalpene bliver testet på lørdag og øretatoveret på mandag.

...kl. 13.51...

Så har jeg været af sted med hvalpene enkeltvis, og ladet dem huje med en død måge. ALLE var vilde med den, der var naturligvis forskellige reaktioner - men alt i alt var de med på ideen om at døde dyr er et hit.

I aften står den på strandtur - et andet sted, så de får flere dufte..

I morgen skal jeg så på job i 12 timer, så der sker ikke noget her på siden, før efter hvalpetesten på lørdag.

...kl. 15.51...

HURRA og se så lige hvad jeg har fået af Lasse:

BILLETnet.dk  - 2 billetter til:
Roger Waters
FIONIA PARK
Tir, 13.05.2008 20:30
Pladser:
Unummererede, sektion Ståplads - Inder Plæne

Roger Waters

Nogen gange har man vist lov at være lidt heldig..


23/04/2008

I dag har de små været på skovtur ved Skærsø, og de er bare nogle små seje størrelser. Da vi tog dem ud af bilen var de over ALT - de har ingen hæmninger de små. De synes godt nok det var lidt varmt i skoven, så efter lidt tid smed de sig i skyggen, hvor de fik "rød saftevand" eller bare en tår hos Mor Dyt.

Vi havde medbragt en due som de blev præsenteret for - den var de ret vilde med og ville fluks æde den i bedste hvalpestil. Vi prøvede at efterlade duen, så vi kunne tage den med hjem efter skovturen, men Mor Dyt blev ved med at FINDE den, og bringe den, i bedste retriever stil.

VEDR. BILLEDERNE : BLODET PÅ HVALPENE STAMMER ALTSÅ FRA DEN DØDE DUE !

Nu er de rolige og hvis jeg kender dem ret, er de ved at lade op til en vild aften, hvor vi må finde på en eller anden aktivitet...


22/04/2008

YES en fed morgen  med de vilde og den vildeste af dem alle -Gammel Nok

Da de store var fodret og luftet behørigt, drog hvalpene, Jazzy, Dyt og jeg mod nye oplevelser - vi mødtes ved en øde strand med Jane, min søde veninde, der ejer to Falkirk sønner - Gyldenpels Faust & Homa Virus.

Hvalpene tog køreturen på ½ time uden et eneste piv, og da vi ankom fes de straks af sted, men blev noget overraskede over den vilde blæst og det store blå, som Dyt og Jazzy straks kastede sig ud i..  Hvalpene synes altså det var lidt vildt - men også meget sjovt.

Sandet under deres små poter og det våde element blev straks udforsket, og desværre også den døde fisk, hverken Jane eller jeg havde set. Dyrlægen er standby, hvis de små der smagte på de døde fiske fileter, skulle få ondt i maven.

Vi kørte hjem efter en lille time, og de sov som svin på vej hjem, ja de var faktisk så trætte, at de næsten ikke kunne hænge sammen, da de skulle ind fra bilen. De blev luftet og der blev kun serveret kærnemælk og en ordentlig omgang ZOOLAC - KRYDS LIGE FINGRE FOR AT DE IKKE BLIVER SYGE ! ! ! !

Jeg fik også taget lidt billeder - læg lige mærke til min dejlige Jazzy, man skal lede længe efter en så smuk, atletisk og stram 11½ årig golden, men han er jo FANTASTISK !

Nå men de har haft det sjovt og nu skal jeg sove lidt inden endnu en lukkevagt.


21/04/2008

HOLD KÆFT HVOR ER DE VILDE

I denne uge skal jeg kun arbejde 3 dage og så har jeg feeeerrrriiiiiiiieeee HURRA ! Det bliver fedt at have den sidste uge sammen med hvalpene - hele tiden og alle dagene.

Helt subjektivt set er de alle helt fantastiske, jeg elsker dem alle og deres små personligheder. Jeg vil undlade at komme nærmere ind på dette endnu, da hvalpene ikke er blevet testet, og dem der skal teste, vil ikke vide noget endnu.

Vi havde besøg af "Farmor" Jeanette Priis i går, og hun syntes de var sjove og MEGET omkring-sig-farende - hehe. Hun fortalte også at Dustys varemærke var med på alle hvalpene - fartstriberne/motorbrillerne - en lille mørkere streg fra øjet og ud på kinden i pelsen.. Lidt sjovt at hun straks så dette. Vi blev også enige om at der var 4 Dyt'ere og 3 Dusty'er sådan eksteriørmæssigt.

Da jeg stod op i morges havde Lasse sovet 10 min over sig, så han havde ikke nået at lufte dem, de gjorde mig meget højlydt klart, at NU skulle de altså ud.. PÅ med et par futter og de nåede kun lige udenfor døren, så sad de på stribe og sked... De er bare så dygtige til at gøre sig rene udenfor.. NÅ MEN inden jeg nåede at se mig om, var de i hele haven, og de tilstødende bygninger - to havde sneget sig ind i hønsehuset, 3 sad inde i brændestakken og resten fes rundt på græsplænen.. 1 2 3 4 5 6 kom med indenfor og den sidste sad på græsplænen og slikkede sol.

Ind og gøre hvad man nu gør for at ligne et menneske tidligt på dagen, fodre de store og tilbage til hvalpene.

Hvalpene har efterfølgende haft en travl formiddag, de har været med ude og køre bil og efterfølgende i fri dressur i skoven, og det var sjovt. De har forceret stendiger, og være væk under granerne (pyha der fik jeg hjertebanken) godt jeg havde Odin og Dyt med til at holde lidt styr på dem. Da jeg sad og hyggede med enkelte hvalpe, så jeg til min store væmmelse flåter på hvalpene.. ÆV de er altså lidt trælse - flåterne, så måske I skal overveje at have FRONTLINE klar på køkkenbordet, når I henter hvalpene hjem. Vi bruger FRONTLINE COMBO til vores hunde, det virker bare.

Jeg havde alle 7 med hjem - ellers var jeg nok ikke kommet hjem.

Da vi kørte hjem, handlede jeg lige i den lokale brugs, og da jeg kiggede om til de små, lå de bare og sov bag i Berlingoen. Den søde brugs-dame måtte lige ud og kysse lidt på dem, men der var kun to der var vågne nok til at kysse tilbage.

Da vi kom hjem fik de små et oste-guffer-søg på køkkengulvet, og sluttede af i kravlegården med at spise en stor portion hvalpemad med økologisk kærnemælk. Den goe' Harvarti kan anbefales, den sætter de stor pris på.

De gik alle ud som et lys og de sover endnu, mens jeg ordner billeder og skriver dette.


20/04/2008

Pyha - de små putter har haft en travl weekend.

De har leget og HUJET i hele gårdspladsen, uden at vi havde styr på dem **SUK** de er vilde nu - men også rigtig rigtig sjove - der har været mange besøgende, og alle har kysset og klappet og talt til 7 et utal af gange.

De små skal naturligvis ikke skifte navne, det var blot en videreførelse af vores visualisering af små piratfisk i et køkken-stort badekar...

De hedder skam

Bad Boy Boogie
High Voltage
Whole Lotta Rosie
The Razors Edge
Thunderstruck
Shake A Leg
Riff Raff

-på stamtavlerne...

Der er kommet nye portrætter af de små putter - og nu vil Lasse og jeg ude med de store vilde inden solen forsvinder helt i horisonten.


18/04/2008

Så er der blevet lavet legestue, det har nemlig regnet og regnet i Jylland. Lasse har været kreativ, og lavet diverse bevægelige legetøj til de små PIRATFISK.

Vi har vedtaget at de skal skifte navn på stamtavlerne til

  • Red Belly Piranha

  • Piraya

  • Black Shoulder Piranha

  • Brandtii Piranha

  • Green Tiger Piranha

  • Black Diamond Piranha

  • Violet Line Piranha

Hvalpene er blevet vejet, og behandlet mod orm - se vægttabellen, den er langt om længe blevet opdateret.

Vi har haft besøg af Magnus, og han synes de var dejlige - lige den rigtige størrelse. Vi var dog ikke sikre på at det var en god ide at lade den stakkels dreng blive i "badekarret med Piranha'erne" så vi tog ham ret hurtigt op.

Vi har også haft besøg af Kate, som havde det mest fantastiske stykke legetøj med - en gammel eddikedunk med en sok i - det havde jeg ikke selv tænk over, men den er et HIT - 1000 TAK Kate.

Vi undskylder den ringe billedkvalitet fra "legestuen" men min lille linse er bare for langsom, gammel og ringe.

Godnat herfra - nu blev klokken alligevel over midnat, og vi har en travl weekend foran os - men først skal jeg lige over en led 12 timers vagt i morgen/idag... PYHA


16/04/2008

God morgen god morgen sang fuglen mod skyyyy...

Vi har spist ude i det dejlige vejr, og vi havde onde onkel Odin med - de små er ved at lære det, men den gule tæve og Disco fik et ordentligt nakkedrag, begge så de lå og vred sig under den store hanhund, der huggede, hver gang de prøvede at bevæge sig. Det ser altså sjovt ud når han opdrager på dem. De skriger vildt og inderligt og jeg må virkelig styre mig for ikke at "redde" dem, men de har jo godt af at lære hundesprog og opførsel. De andre skulle ikke have klinket noget, så de kom fræsende hen til mig og bad om godt vejr, mens Odin stod og tronede.

Jeg har været ude med hvalpene enkeltvis på steder de ikke har set før, og det er altid spændende at se hvordan de reagerer i den situation. Vi bøsgte et nyfældet træ i den del af haven vi aldrig kommer i, så nu er de alle smurt ind i harpiks.

Bagefter gik vi en laaaaang tur eller bare hen over gårdpladsen, til den "forbudte have. Her hujede hvalpene i det fældede træ og  så oplevede de de nye brændenældeskud -det gjorde AVS.

Vi hører AURITUS CD'en for fuld skrue nu, der er mange lyde som ikke findes i huset naturligt.

Jeg fik taget nogle billeder af de små enkeltvis, dem finder I her:

Bad Boy Boogie
High Voltage
Whole Lotta Rosie
The Razors Edge
Thunderstruck
Shake A Leg
Riff Raff

Klik på navnet, så kommer hver AC/DC'ers nye side frem. Jeg håber naturligvis at I, i fremtiden vil gøre brug af det digitale medie og sende mig billeder, historier og resultater fra deres færden.

Nu vil jeg ud på en lang tur med de store hunde, de trænger til at tjekke alle musehullerne efter.


14/04/2008

HURRA endelig en fridag sammen med de små - vi har været ude og huje og det har været sjovt.

Vi "arbejder" med lyde og bilkørsel for tiden - hvalpene var på deres første køretur i dag, og det tog de i stiv arm - og da vi lukkede dem ud, blev der ræset rundt for alle pengene.

Se billederne under galleriet - der er mange så hav tålmodighed.

...kl. 01.13...

Har lige siddet og rodet med stamtavler, det går op for mig at jeg har ejet og kendt mange hunde i hvalpenes stamtavle... Det er vist ved at være mange år siden jeg fik "golden-virus"

Nedenstående kommentarer er naturligvis SÆRDELES SUBJEKTIVE, vil i se resultater skal I gå ind på www.hundeweb.dk og finde de officielle. Nedenstående er blot til Maria (hvalpekøber) og jeg, så vi kan nørde lidt stamtavle over internettet

Dyt's subjektive stamtavle:

Golden De Luxe Titan's Revenge

(Vores lille Båtter-Rhino, med et næb som en stork og øjne som mandler. En dame der elsker jagt og markprøve og har en meget stor personlighed)

Glenweir Rhum of Holway

(En engelsk Gentleman jeg desværre kun har mødt uden for jagt sammenhæng, men en hund der mindede mig meget om vores Odin)

         
         
Falkirk's Éowyn White Lady Of Rohan

(Freja bor ikke længere hos os, men hun HAR boet her og vi elsker hende stadig sammen med Kennel Golden De Luxe, og hun er næsten ligeså vild som Jazzy H)

SVCH Holway Odin

(Vores engelske Gentleman og SporMUS, en passioneret jæger, der elsker hårvildt -så meget han gerne smager på sagerne også de store, der her i huset kaldes Bambisser)

       
Golden Runner's Titan Sidewinder

(Lasses første hund, en svært madglad dame, der er en mageløs jagthund, lidt for tyk til prøvesystemet, men hun elsker altså at gå på jagt. Vores Tykke Tut som vi sover i seng med hver aften, hun kan jo ikke ligge på gulvet, tænk hvis hun skulle forbrænde unødigt fedt, på at holde varmen... Lasse har det med Tutter-Ruth som jeg har det med Jazzy hun er en ener - Hun elsker KATTE så meget at hun gerne vil lege med dem, vi prøver dog at holde hende fra dem :-( )

Joe's Jazzy

(Monradsen - min elskede Monradsen, min første JAGT golden med stort JAGT, han er og bliver min Once In A Lifetime hund, han er stadig med på noderne og styrer Familien Falkirk med sikker pote)

Sungold Lucky Wuk

(Susannes kæmpestore vildbasse, en ualmindelig smuk, venlig og arbejdsglad hund, han vandt fine udstillings-præmieringer og var tillige god på markprøverne)

   
   
DKBRCH DKJCH SJCH Spica

(Jazzys mageløse mor, en hun var virkelig en ener i alle henseender, jeg har set hende på prøver utallige gange, og hun var altid suveræn, jeg har passet hende 1000 gange, og hun var bare ligeså sød som hendes søn Jazzy)

   
   
Dusky Sound's Husky

(Lasses fars første hund, hun er en tro kopi af vores Jazzy og vi elsker hende næsten lige så højt - vi har været på jagt med hende ALTID og hun er ligeså fantastisk som Jazzy)

Joe's Wuk

(Jazzys ½-bror, og Jazzy ligner ham på en prik, venlig, apporterings-vanvittig, smuk, og ualmindelig sød. En hund man bare ikke kunne andet end at KNUSELSKE - hold kæft han var en dejlig hund -ja undskyld jeg bander, men det var han)

   
   
Dusky Sound's Dusky Sound

Min første hund jeg gik på jagt og markprøve med, hun var alt for venlig til mig, jeg er jo en HYSTADE, men altså Dusky var sådan en sød hund, hun fik flere 1.pr på udstilling og var vinderplaceret på markprøve - en elsket og savnet hund, med

   
Afroditte

(Min første hund, og hende havde jeg meget sjov med, hun var min tro følgesvend gennem tykt og tyndt, gik til agility og kedelig lydighed med hende, fik den vanvittige ide at jeg ville gå på jagt med hende da hun var 5 - fik nogle markprøve c præmieringer med hende, og elskede hende HØJT indtil den dag hun ikke kunne mere - hun var ligeså sjov som Jazzy, og hvis jeg husker rigtigt ligeså smuk. Pyha jeg savner hende.

 
Goldie

Min Mors første golden tæve, en sød hund, der vist var meget pæn og i familie med nogle af de kendte, men Goldie levede et langt og lykkeligt liv hos os - og jeg kan faktisk næsten ikke huske fra før hun flyttede ind.

Nok nørderi - Godnat herfra...


13/04/2008

JEG ELSKER ALLE MINE HUNDEHVALPE - OG JEG VIL BEHOLDE DEM ALLE SELV

Når det nu ikke kan lade sig gøre, er det rart at vide, at vi har nogle gode familier de små putter skal bo hos.

Jeg har arbejdsweekend, så jeg har ikke tid til at sidde her og klimpre på tastaturet.. Jeg skal lige nå og ud med de små, og kysse og kysse og kysse og kysse inden jeg skal afsted..

Lasse og Christian har larmet og banket og fået lagt gulv, og de små har bare passet, hvad der nu skal passes i al larmen.

Jeg skal prøve at få taget nogle billeder i morgen.


09/04/2008

Så er vi tilbage - i dag har vi været hele haven rundt - eller det meste og nogen gange uden hende den 2-benede. Pyha de er svære at holde styr på nu, de fiser omkring og roder i alt muligt.

Vi faldt i søvn på køkkengulvet (hvalpene og Marlene) sammen med en død due, som vi havde hujet lidt med. Lasse mente ikke vi kunne ligge der og flyde, så hvalpene blev sat i hvalpegården, hvor de sov videre og jeg gik ned til puteren og uploadede dette + lidt billeder fra i morges.

Jeg har i dag rodet lidt med hvalpemapper, så de er klar til at sende med de små pus, når de rejser (lige om lidt)


07/04/2008

Lørdag havde vi hyret "baby-sittere" til de små, da Lasse og jeg havde købt billetter til en koncert med SATURNUS - et band vi begge elsker og aldrig havde set live. Vi fik renset (blæst igennem) øregange og sjæl godt og grundigt - og rullede mod Jylland kl. 0030 lørdag nat med en behagelig hyletone i øregangene.

De små blev vist passet og plejet efter alle forskrifter, og vi er så taknemmelige over, at vi har dig Christian, til at kigge efter vores hunde, når vi selv er forhindrede. Søren jeg håber du er kommet dig over alle de røde pølser...

Søndag havde hvalpene besøg fra nær og fjern, og da vi lukkede ned kl. 1800 sov de som var de betalt for det. Ikke en lyd kom der fra hvalpegården.

Karsten havde en lille gave med - 5 rådyrløb og de vakte stor interesse hos de små Rock'n'Rollere.

Nå men hvalpene er blevet SUPER gode til at tisse og skide udenfor, så når de vågner om morgenen spæner jeg op og lukker hele koret ud, går søvndrukken rundt og samler små hundelorte op - fodrer - kysser og klapper inden de begynder at løbe tør for batteri. SÅ er det ind i hvalpegården igen og jeg kan komme i bad og blive iklædt andet en pyjamas.

I dag har jeg fri, så da jeg var anstændigt klædt, lukkede jeg de små putter ud af hvalpegården og lå bare på køkkengulvet og nød Gammel-Nok, Dyt og hvalpene. Det var bare så hyggeligt. Jeg lavede også en lejlighed - læs en flyttekasse - som hvalpene havde stor morskab af - de susede ud og ind og lå som små moræneål og lurede på hinanden, klar til angreb.

Der er to serier af billeder - en fra weekenden og en fra i dag.

SØREN KAN DU SÅ LIGE FÅ SENDT ALLE DE FINE BILLEDER DU FIK TAGET


04/04/2008

PANIK PANIK - efter morgenmaden var blevet indtaget ude, bar jeg de små putter ind, 1 2 3 4 5 6 ??????????????? Hvor var den sidste, ud og kigge - ingen hvalp - ind og tælle 1 2 3 4 5 6 - uroen begyndte at brede sig - ingen lyd fra den forsvundne hundehvalp - ud og kigge efter - ingen hundehvalp ind og tælle 1 2 3 4 5 6 - ind til Legolas og Feisty der pænt sad og grinede af mig, de havde nemlig set hvad der var sket - men stadig ingen hundehvalp, og så langt om længe hørte jeg et lille grynt. PYYYYYYHHHHAAA den lille sorte prinsesse havde fundet et dejlig varmt tæppe, bag nogle sække med byggeaffald, og hun havde da ikke tænkt sig at komme ud, der var varmt, trygt og rart. Forsigtigt blev hun fisket frem og sat ned i kravlegården.

Dyt skal ned og tjekkes af vores dyrlæge Bille Ruwald i dag, og i samme omgang kommer Gammel Nok lige med, han har snøftet noget de sidste par dage, så vi er lidt nervøse for om hans tarm-et-eller-andet er uden for vores normale hjemmebehandlingsområde.


03/04/2008

Efter en lang nattevagt, sov jeg lidt længere end de små Rock'n'Rollere syntes var rimeligt, så de holdt en lang og larmende KONCERT - jeg ved ikke om de kom alle AC/DC numrene igennem, men fest det var der.  Jeg er dog sikker på, at de ikke sang ligeså godt som Bon Scott eller Brian Johnson

Vi tog en stående morgen buffet udenfor, og bagefter var der tid til frikvarter, men vi gik ind efter 5 min - de små kommer hurtigt til at fryse når de har spist, da al energien skal bruges på at fordøje. Jeg har uploaded et par billeder fra morgenmaden.

kl. 15,05 fortsat...

Alle Rock'n'Rollerne og jeg tog lige en "legetime" udenfor, resten af The Falkirk Gang var med ude, og DET var altså morsomt at overvære. Jeg skal på job, når Lasse kommer hjem, så jeg må nyde hvalpene, de timer jeg er hjemme.

Dyt lod lige de vilde tømme patterne, så spankulerede hun rundt og overvågede slagets gang - kom hen og tjekkede hvalpene var OK i ny og næ.

Jazzy lagde sig an med et pind, de små kunne prøve at stjæle. Jeg tror Jazzy er lidt senil, for hvalpene har slet ikke alderen til, at løbe så langt væk fra "hulen", som han havde planlagt, men det er typisk Jazzy at udføre denne adfærd. Jeg glæder mig over hans adfærd hver gang vi har hvalpe.

Odin så det som HANS sure pligt at opdrage på de små. Odin har altid prøvet at undgå hvalpe, men nu opførte han sig så eksemplarisk, og han beviste i bedste Eberhard Trumler stil, at han er en del af flokken, og at han nu tager del i den opdragende rolle en hundefamilie har. Odin er nu den opdragende og "grimme" oplevelse uden for "hulen", det er altså FANTASTISK at se hanhundeadfærd når de er sammen med hvalpe - Odins bidehæmning fungerede perfekt, han huggede ud efter en hvalp, lavede et brøl og når hvalpen smed sig på ryggen, gik Odin efter en anden. Småknurrende satte han sig bag mig, og lurede på hvalpene, der virkelig var overraskede over, at ikke alle hunde på størrelse med MOR, vil lade sig snuse på maven. Desværre har jeg ikke så mange billeder af Odins opdragelse, da det hele foregik lige omkring mig.

Legolas har overtaget Odins rolle som ikke tilstedeværende, så han susede rundt på græsplænen, og havde sikkert jaget en hver formastelig nabo på porten, hvis en sådan skulle få den uacceptable ide, at gå forbi The Falkirk Cave mens de små var ude.

Feisty er store legeonkel, og synes de små er fantastiske, han skiftede mellem Legolas og de små.

Mifune var lige forbi et par gange, men eftersom det ikke er hendes yngel, var hun ikke overbevist om, at det var en god ide at de suttede på hendes patter, så hun skred

Jeg har lige smidt et par billeder mere på siden.

Kate har også sendt mig et par billeder af hvalpene, de ligger under hvalpekøbernes bidrag.


I går tog jeg et billede af tip-oldefar Jazzy og hans "overskydende" vinter pels, ikke just en sagamink, men der var nok af det - så lige en advarsel, lider du af rengøringsvanvid, er golden retrieveren nok ikke det rette valg...


01/04/2008

De små Rock'n'Rollere har været på græs i dag, det var spændende men også lidt farligt. De sad først og smagte lidt på det underlige grønne under poterne, men efter de havde sundet sig, futtede de hver især rundt og undersøgte noget af alt det andet der var ude i den store verden. De opførte sig som små hundehvalpe bør - lav kropsholdning og agtpågivenhed, de kunne jo ikke vide hvornår der kom en stor rovfugl og tog dem. Jeg vogtede dog på de store fugle, så alle nåede sikkert ind i hulen igen. Hvalpene hørte altså fuglekvidder og mærkede blæsten (den var nu ikke så stærk) i ansigtet, og sugede indtryk til sig i 5-6 minutter, men da de små kroppe hurtigt blev kolde, sluttede ekskursionen for denne gang. Da alle var samlet i deres nye kravlegård sov de som små svin i laaaang tid. Jeg har lagt billeder ud - da de var ude i par, kommer billederne i den rækkefølge jeg havde dem ude.

Det skal vist lige nævnes at Disco ikke var så forfærdelig bange for rovfuglene, han gik i knæ, undersøgte himlen (eller noget) og susede omkring - Søren, Disco bliver festlig - ja -han er allerede festlig

Det blev KUN til 103 billeder i dag...


28/03/2008

Så er der blevet uploaded et par billeder eller maaange...

De små skal have ormekur i dag - så nu håber jeg ikke de får ondt i deres små maver. Som det ses på billederne er de små i gang med fast føde - de synes det er dejligt at bade i maden og prøver på alle mulige og umulige måder at OPTAGE maden - gennem poterne, ved at suge på kanten af tallerkenen, gennem munden og sidst men ikke mindst gennem pelsen - JA de er sku tossede de små  **haha**

Det går dog bedre med at optage maden gennem munden.

Feisty er den sødeste onkel med pletter, man kan tænke sig - han sidder helt stille ved siden af mig og venter på der skal komme en hvalp forbi, og når der gør, så slikker han den forsigtigt ren for foder, Dyt er ikke kommet helt over vogterfasen, så hun ser ikke med milde øjne på Feistys forsøg på at "nurse" de små.


27/03/2008

De små stortrives - de larmer og vov'er alt det de har lært. Når vi har dem ude på gulvet løber de så godt de kan, men stilen er endnu ikke overbevisende.

Hanhunden er den mest overlegne i alt hvad der sker - han udforsker hele køkkenet uden at blive ensom, så han skal nok blive en herre der vil noget, når Søren engang skal i gang med træning og jagt..

Jeg vil prøve at tage nogle billeder af de små pus i morgen - i dagslys.


23/03/2008

I dag har vi haft de små ude og træne deres små ben, se billederne jeg har uploaded. Hvalpene er blevet rigtig gode til at gå/løbe og selvom de øver, er deres motorik endnu kun på højde med min -og jeg er fumler tumler

Vi havde besøg af Familien Stigsby der har besluttet sig for en af de små Rock'n'Rollere. 1000 tak for den meget flotte barselsbuket der nu pynter i vinduet. I kan besøg Familien Stigsby, Hagbard og lille Friggs hjemmeside ved at klikke her


22/03/2008

Så har de små favelader fået en ny ramme på kassen og er samtidig begyndt at stavre lidt omkring. De ser sjove ud når de "løber" tre skridt for at trimle omkuld. De er blevet mere sikre på benene de sidste to dage, meeen de kan nu ikke holde balancen helt.

De små ører er også begyndt at virke, så deres ellers stille og mørke verden er ikke så stille og mørk længere. Der bliver spillet højt musik (som vi plejer) og de må finde sig i at blitzen fra kameraet blinker ret ofte.

Mads, Heidi og Søren har været og kigge lidt på Disco igen, og har lovet at sende se nogle billeder.

I går fik de små klippet negle, det gik lige op for mig hvor sylespidse de egentligt var. Jeg havde nemlig fornøjelsen at passe de små putter (i vores seng) mens de sidste spær i køkkenet blev savet ned.


19/03/2008

Nu er de små ved at få øjne, og så bliver de jo mere "hundeagtige" at se på. I dag skal rammen skiftes ud og de små skal udstyres med halsbånd.

Vores andre hunde er nu flyttet ind igen, og alle har stor respekt for Dyt der absolut ikke vil se nogen nær kassen. Kun Feisty fattede ikke helt meldingen fra Mor-Dyt - så han fik et hak i tuden -efterfølgende har han kun iagttaget de små aliens på afstand.

Ellers er de jo bare nogle små sove, æde og skide maskiner endnu.

-jeg har lige uploaded en lille serie fra i dag..


15/03/2008

Så er vi tilbage

Dyt trives og hendes sår heles pænt, men vi er stadig meget OBS på hende, da der jo ikke skal tilkomme hende noget.

De små vokser og vokser, og som I kan se under vægtskemaet ligger The Razors Edge, Riff Raff og Whole Lotta Rosie og kæmper om hvem der kan blive mest fede på et døgn.

Dyt er begyndt at komme frivilligt ud af kassen, hun kommer fx. ned og hilser midt på natten, hvor jord og beton arbejderen kommer op i hende. Vi har prøvet at skærme af så hun ikke kan mase sig ind under sengen, men forgæves hun skal nok finde en 1 cm. Dyt er med på en rask travetur hver dag, men i snor da hun ikke har opdaget hun er rimpet sammen midt på maven.

Vi havde de første hvalpekøbere på besøg i går, og Dyt tog det i stiv pote, hun var dog meget træt da de kørte, så hun har alligevel brugt noget energi på at holde øje.

Vi fordelt navnene - så der er styr på sagerne når halsbåndene skal på.

Bad Boy Boogie
High Voltage
Whole Lotta Rosie
The Razors Edge
Thunderstruck
Shake A Leg
Riff Raff


13/03/2008

PIV PIV den mindste tæve klarede ikke den første leveuge.

Hun er fra midnat blevet ringere og ringere, så vi fik en akut tid på Kolding Dyrehospital. Dyrlæge Ester og jeg blev enige om at det ikke var rimeligt, at sætte den helt store behandling i gang, når hun ikke var ældre. 

Resten af flokken blev undersøgt og de er fine og faste. For en sikkerheds skyld fik de alle Zoolac og skal have det i en uges tid.

Selvom man knapt kender de små endnu, er det altså en grim beslutning, men Dyt havde selv "valgt hende fra" og det må vi som tilskuere respektere.

Nu håber vi ikke vi skal mere negativt igennem med de små Putter, vores nerveender er mildest talt ved at være lidt flossede.


11/03/2008

De sidste døgn er forløbet stille og roligt, Dyt har måtte dele vores køkken/opholdsrum med Gammel-Nok og Mifune, da de to gamle tosser troede de skulle dø i ensomhed, spærret væk fra offentligheden. Det stod faktisk så slemt til med Jazzy, at hans mavesygdom brød ud i lys lue. Vi fik taget det i opløbet - og han er frisk igen.

Dyt har bestemt ikke tænkt sig at dele de små med Mifune eller Jazzy, så hun ligger og glor ondt på dem, hvis de kigger i hendes retning, men heldigvis ingen stress.

Vi har haft besøg af Oldemor og Oldefar - LÆS André og Helle Lilja  fra kennel Golden De Luxe. Det er jo en af de mange glæder ved at have hvalpe, man kan vise dem frem og få sladret noget markprøve/avl/fremtid/hvalpe/ombygning over en kop kaffe.

Lasse og jeg fik langt om længe taget os sammen til at få vejet de små pus, og I kan følge med i udviklingen her. Jeg kan ikke love at alle dagene bliver udfyldt, da vi ikke plejer at veje så slavisk, som vi måske kunne. Hvalpene trives, er pæreformede og hyggesnakker kun, så det tager vi som et tegn på at de trives.

I går var jeg var inde og hente disse nymodens hvalpe ID halsbånd, dels fordi farvefordelingen på tæverne er så tæt, at vi nok får svært ved at huske hvem der er hvem, og dels fordi I (hvalpekøberne) kan følge med i, hvem der er hvem på billederne. Selvom halsbåndene er udviklet specielt til nyfødte er de lidt for store endnu, så de kommer først på i næste uge, indtil da er hvalpenes pels blevet skamferet hist og pist.


09/03/2008

Dyt passer de små efter alle forskrifterne. Hun er rigtig god til at gå op i kassen til de små og samle dem uden nogen kommer i klemme. De små knokler på og suger til sig ad libitum - nu er den lille Bad Boy Boogie svært iøjnefaldende pga. hans farve, men han er virkelige en gæv lille model, der "arbejder på mejeriet hele tiden". De trives nu alle sammen, og man hører ikke "råb og skrig" fra kassen, men kun den hyggelige lyd af hvalpeknirken.

Jeg har lagt nogle af de billeder på Lasse og jeg har taget i det forgangne døgn, kun enkelte stykker *hehe* eller en hel masse.


08/03/2008

I går var dagen hvor Dyt besluttede sig for at føde, nøjagtig på dag nummer 63 som teksterne foreskriver. Vores lille Dytte-Lyt arbejdede som en sindsyg, for selvom hun fødte de første 3 problemfrit, sad hvalp #4 uhjælpelig fast og vi måtte til sidst søge dyrlæge. Hun blev forløst ved et problemfrit kejsersnit og vi kørte hjem med 7 tæver og 1 han.

Vi er jo blot novicer i hundefødsler, så vi skal lige huske at takke Mor Connie og Pernille Lillevang, for telefonassistance mm. Det var altså betryggende at vide man havde kvalificeret opbakning et telefonopkald væk.

TAK for blomsterne og alt det andet Mor Connie

Nu ånder alt fred i hvalpekassen, Dyt passer de små, men vi kan godt mærke på hende at hun ikke er helt på toppen. Det er altså ærefrygtindgydende at sidde og at betragte de instinkter en tæve, der har knoklet med veer, fødsel og kejsersnit, udviser i forhold til hendes afkom. Vi er naturligvis MEGET bekymrede for Dyt og hendes rekreation, sådan en omgang er hård at komme igennem, både for tæven men også  for os der KUN kigger på.

Jeg når ikke at kontakte jer alle i dag - så hav lidt tålmodighed.

-og jeg sidder på lur med kameraet i tide og utide...


06/03/2008

Dyt har isoleret sig - og nægter at komme ud fra under sengen, så mon ikke der snaaart sker noget.


05/03/2008

Dyt trives og de små sparker og vi glæder os vildt til de stikker snuderne frem..

Nu vil jeg smutte hen under dynen og passe min forNØlelse.. GAB hvor er det kedeligt at ligge og glo.

-kan man så lige lære at tælle til 63

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63


29/2/2008

Dyt mener ikke der er grund til at ligge i fødekassen, så Mifune og Jazzy bruger den flittigt, de kan sagtens se fordelene ved en KÆMPE hundekasse i vores nye køkken.

Dyt er ikke startet på at grave huler i haven (endnu) men under sengen har hun forsøgt sig et par gange - kl. 0300 synes hun fx. det er bedst at lege jord og beton arbejder.

-og så mente hun alligevel kassen var lidt god...

Findes der noget bedre og mere trygt end at ligge sammen med Gammel Nok?


19/2/2008

Så prøver vi at starte en dagbog om AC/DC kuldet op.

Vi har prøvet at tage et par billeder af Tykke Dyt, så I kan se hvor stormægtig hun er blevet. Siden hun blev skannet har hun fået ormekur, og været til tjek hos Onkel Bille en enkelt gang. Vi var lidt bekymrede, da hun så lidt snasket ud i fanerne på bagbenene, og selvom vi havde en mistanke om at det var hendes bugomfang der var skyld i, at hun ikke længere kan NÅ, ville vi hellere være på den sikre side. Hun lød super godt indeni, og vi kunne bare køre hjem igen.

Dyt passer på sig selv, og "huler" den helt vildt. Hendes yndlings hule er under vores seng, men det er efterhånden svært for hende at komme derind, for slet ikke at snakke om ud. Når hun er med på den daglige gåtur fræser hun ikke uhæmmet omkring som tidligere.

Vi glæder os helt vildt til de små putter kommer...

Hvalen...