BACK TO MAIN PAGE CLICK TO LEARN ABOUT OUR DOGS CLICK TO LEARN ABOUT AVAILABLE AND PLANNED LITTERS NEW RESULTS ACCHIEVED BY MEMBERS OF THE FALKIRK GANG AND OFFSPRING ABOUT THE GOLDEN RETRIEVER BREED UNFORTUNATELY ONLY IN DANISH OFFSPRING AND LITTERS OUR GALLERY LINKCOLLECTION CONTACT US BY MAIL THOUGHTS ABOUT THE PROCESS OF BUYING A GOLDEN RETRIEVER LATEST NEWS

Falkirk's The Razors Edge

HD: B
AD: 0
Øjne : UA 2009
Ejer: Familien Stigsby, Kgs. Lyngby
www:  Frigg & Hagbards hjemmeside
 Between Fjord's Shade Of Orfeus Chinnordale Passing Glance GBCH Ritzilyn Action Replay
Ousevale Obsession With Chinnordale
Golden Wave Sweet Freja Dewmist Dawn Flight
High Style's Inga Sweet Moon
Golden De Luxe Titan's Revenge Glenweir Rhum of Holway Holway Dezzy
Milrythe Ibiza
Falkirk's Éowyn White Lady Of Rohan SVCH Holway Odin
Golden Runner's Titan Sidewinder

Kære Marlene og Lasse!

Her er en lille opdatering om Frigg.

Jeg har beskyldt Frigg for at være vandskræk og skudræd, men det har vist sig at være forkert. I sommer hentede hun pinde m.m. langt ude i Kattegat, og her på det sidste opsøger hun grøfter med vand, for at tage turen på langs. Hun er helt klart ikke nogen prinsesse efter sådan en tur. Hun bliver ret beskidt, og efter hjemkomsten kan jeg sidde i badekarret og kalde på hende, hvorefter hun selv hopper med i og bliver spulet med bruseren. Altså, hun er ikke vandskræk - mere. Skudræd, det var hun og alle de rare jægerkolleger fortalte mig, at når hun først havde fået det i sig, så var det ikke til at få ud.

Nu har jeg så fundet ud af, hvad hun er, og jeg troede aldrig, at jeg skulle få sådan en størrelse indenfor dørene: en socialdemokrat, sådan en, der har en mening til man har en ny. Før, når driverne begyndte at gå i gennem med "ebbe-lebbe-lebbe-lebbe" krøb hun sammen, hels helt ind under tøjet på mig og afventede larmen fra skyttekæden, men fra den ene jagt til den næste har Frigg nu fundet sammenhængen mellem skud og fugle.

Nu, senest den 27.12, når vi stod for, lå hun afventende indtil driverne kom på plads, og i det øjeblik, de begyndte at gå igennem, løftede hun hovedet og spejdede forventningsfuldt mod himlen. Hun ligger selvfølgelig (blær-blær!) uden snor, kun let distraheret af et rådyr ca. 15 meter foran os (rådyr kun med riffel). Jeg siger "A-A", og interessen for rådyret forsvinder, selvom det stadig er synligt - hun har simpelt hen lært, at hun skal lade rådyr være!!. Igen er himlen interessant. Så kommer fasanerne. Først en lige i mod os. Bang, den går stendød i jorden 30 meter bag os. "Afsted!" siger jeg, selvom jeg selvfølgelig skulle have sagt "Aport", men jeg kunne vist lige så godt have sagt "Værsgo" eller "Havelåge", pointen er, at hun præcist vidste, hvad der forventedes af hende. Det var lige så jorden sprøjtede, så hurtigt kom hun afsted, og vupti, så lå fasanen i hånden på mig. Spørg lige, om jeg var pavestolt (det hører med til historien, at ved sidste jagt hentede hun også en fasan, men kun med en del overtalelse og opmundrende bemærkninger). Så kom næste fasan til venstre sidemand. Bang, og en ikke helt død fasan ramte jorden 50-60 meter bag sidemanden. Jeg sendte hende afsted, allerede da jeg så skuddet ramme, og sekunder senere stod jeg så med nok en fasan. Sidemanden nikkede anerkendende. Så kom der en due til højre sidemand. Bang, vingeskudt, landede langt væk. Jeg er ikke sikker på, hvilken kommando jeg brugte, og måske var det lidt forkert, for sidemanden sendte også sin egen hund (sort labrador) afsted, men Frigg var på pletten et sekund før den anden hund, og selvom det var på afstand, så er jeg sikker på at Frigg sendte den anden hund et blik, der sagde noget i retning af: "Hvis du så meget som snuser til en fjer på denne her due, så svarer jeg ikke for konsekvenserne". Labben luntede hjem igen, og jeg tog livet af duen.

Ved en anden såt stod vi også for, og alle fuglene fløj bagud, så vi sod og kedede os mens driverne skød bagud på livet løs. Michael, sidemanden, spurgte om jeg ikke lige kunne sende hunden ind og rejse et par fugle. "Øh, joh, jeg kan da prøve". Vi, Frigg og jeg, havde ikke lige øvet kommandoen: "Gå lige ind og rejs et par fasaner", så jeg forsøgte mig med "Gå lige ind og rejs et par fasaner". Frigg drejede hovedet og kikkede på mig, som om hun ville spørge: "Mener du det?", hvortil jeg svarede: "Ja, ja, afsted", hvorefter hun spurtede ind i såten foran os. Indenfor 15 sekunder havde hun rejst 2 fasaner, som de venstre skytter så fik fornøjelsen af. Så kom hun tilbage og fik bekræftet, at det var flot klaret. Det gjorde vi så 2 gange mere, inden driverne kom frem til os, og hver gang med en fasan til følge, selvom de ikke lige fløj hen mod Michael og mig.

Det har været som om, hun skulle lære et håndværk. Hold op hvor er hun lærenem, og spørger du mig, som selvfølgelig ikke er helt upartisk, så var hun klart den bedste, lydigste og dygtigste hund ud af de 11, der var med på den jagt. -og selv gennem mudderet var hun stadig smuk!

Kort sagt: Frigg er helt fantastisk, og det virker, som om hun kun lige er begyndt!

Rigtig godt Nytår

Maria & Bjarne

BRUGSPRØVE BESTÅET

Januar 2009

Kære Marlene & Lasse

Vi lovede dig jo, da vi fik lov at købe Frigg, at hun skulle gå på jagt. Her er så
beviset. Bjarne lod sit gevær være hjemme og tog i stedet Frigg med, så kun kunne prøve at være med på jagt og han havde tid til hende.

Er hun ikke sød?

I starten var hun lidt skudræd, men som dagen gik vænnede hun sig til det. Hun
spring også selv op på vognen tredie gang de skulle køre. Det der med prinsesse er vist en mudder prinsesse....ser Bjarne ikke stolt ud over sin fine jagthund?

kh
Maria

17/11/2008

Hønsefødder og gulerødder - En historie fra det virkelige liv...

Kære Marlene & Lasse 

Forleden nat var jeg oppe og lukke Hagbard ud. Han kom ud, og så så jeg, at Bjarne havde glemt posen med affaldet fra de fasaner, han havde ordnet i køkkenet. Dem havde Frigg fundet og kastet lidt rundt med. Der var fjer over hele køkkenet og stuen, jeg tog det meste væk og listede i seng. Bjarne sov fra det hele. Tilbage i seng opdagede jeg, der var noget underligt under dynen, derfor tændt jeg lyset - og fandt en fasanfod, som Frigg havde foræret mig. Da vækkede jeg altså Bjarne og bad ham fjerne hans hunds efterladenskaber fra min halvdel af vores seng....Han mente ikke han han skulle vågne, uret havde jo ikke ringet, og klokken var jo kun 3, men der gik grænsen, jeg sover altså ikke sammen med fasanfødder... heller ikke selv om Frigg syntes, at det er lækkert. Ja, så nu har vi ikke kun katte og hunde i sengen. Frigg er da ikke bange for fasaner.

Mange hilsner

Maria

Kan du høre ølhunden glamme?