sted3

Hvert år bliver over 12.000 raske hunde aflivet i Danmark, fordi deres mennesker ikke længere kan eller vil beholde dem. Det er ofte hundenes adfærd, som volder problemer, og problemerne skyldes næsten altid, at ejeren ikke har tænkt sig ordentligt om, inden hunden blev anskaffet. En del af ejerne skulle slet ikke have haft hund, og andre skulle have haft en anden – som regel mindre krævende – hunderace. Vi synes ikke, at man kan være bekendt at behandle hunde efter ”brug og smid væk” princippet. Vi synes, at hundene fortjener, at vi mennesker tænker os lidt bedre om inden køb / salg.

 

Se Dansk Kennel Klubs video; Før du køber hund -videoen varer 36 minutter

9 Spørgsmål du bør stille dig selv, inden du anskaffer dig en hund.

  1. Hvor megen tid har jeg hver dag til at motionere/aktivere og pleje min hund?
  2. Hvor megen plads har jeg til min hund?
  3. Hvor mange penge kan jeg afse pr. mdr. til foder, træning, dyrlægebesøg mv.?
  4. Hvilken hund vil jeg fysisk kunne magte at have ?
  5. Hvor meget ved jeg om det hunderace  jeg gerne vil have? Kender jeg dens specielle behov?
  6. Har jeg personligt overskud til at tage mig af eventuelle adfærdsproblemer eller sygdomme?
  7. Anskaffer jeg en hund for at "skabe ro" i et uroligt/ustabilt hjem? (Det vil kun gå ud over hunden)
  8. Kan jeg leve med de begrænsninger (fx. ferier) som forpligtigelser overfor en hund giver?
  9. Hvordan kan mine leveforhold ændre sig i de kommende år ? (Tænk på at du måske skal have hunden i mange år)

Vigtigte spørgsmål du bør stille din opdrætter, inden du køber hvalp.

  1. Hvad er HD og ALBUE-status på hanhund og tæve?
    HD & AD som det kaldes på hvalpelisterne er arvelige knoglelidelser, som alle DKK-opdrættere screener for. 
    A & B vurderes som værende fri på hofterne og status 0 betyder fri på albuerne.
  2. Er hanhund og tæve DNA-testet for PRA?
    Man kan i dag teste for GR_PRA1, GR_PRA2, prcd-PRA -alle 3 øjensygdomme som gør hunden blind. Hunde som er frie kan parres med både fri, bærer og affektede hunde uden at lave syge hunde. En bærer vil aldrig kunne udvikle sygdommen, men kan give genet videre til eventuelt afkom. Mht at bruge bærere eller affektede hunde i avl, giver det god mening at dele det op og tage stilling til ivhthyosis og PRA hver for sig. Hunde som er bærere af PRA kan uden problemer anvendes i avl, dog skal disse parres med en partner som er testet fri. 
  3. Hvordan er hanhund/tæven i dagligdagen og ude i den virkelige verden?
    Det er vigtigt at spørge ind til hvordan forældredyrene opfører sig i dagligdagen. Er de rolige og afslappede i deres omgivelser, eller er de bekymrede. Disse karaktertræk er arvelige og specielt tæven giver både ønsket og uønsket adfærd med til hvalpene.
  4. Hvordan håndterer hanhund og tæve stressede situationer?
    En hund med fornuftig stresshåndtering er langt lettere at træne og eje end en, der ikke er i stand til at håndtere "grimme" eller bare nye oplevelser. At kunne håndtere stress på en fornuftig måde, betyder at hunden, selvom den er på udebane, kan eksistere og slappe af i disse situationer uden at blive overdrevent bange og nervøs. Dansk Kennel Klub har en fin test, hvor man vurderer på den enkelte hunds evne til at håndtere ukendte situationer. Læs mere om MENTALBESKRIVELSER her.dkk1
  5. Hvordan har hanhund og tæve været at træne? 
    Selv familiehunde skal kunne modtage læring og uddannelse i at blive en fornuftig samfundsborger på 4 ben. Lysten til at lære og være sammen med sit menneske er meget arvelig, det vil derfor være et godt udgangspunkt, at købe hvalp efter forældre der som minimum har bestået en simpel lydighedsprøve som fx. DRKs brugsprøve, DCH's lydihedsprogram eller DKKs LP/rally prøver.

Køb kun hund af DKK opdrætter

Man bør købe hund af en anerkendt opdrætter, som selv har moderen til hvalpene og som har sørget for at vælge avlsdyr med godt temperament og sørget for, at hvalpene er korrekt præget og socialiseret, så de kan omgås både mennesker og andre hunde/dyr. Man skal holde sig langt væk fra hvalpe/hunde, der er importeret fra udlandet med salg for øje, fordi disse hvalpe ofte er vokset op under dybt kritisable forhold, som påvirker hundenes fysik og temperament. Pas på hundehandlere og private ”kennelklubber” og stil krav til kvaliteten af din opdrætter og kommende hvalp !!!!!

05

Joomla templates by a4joomla