I dag har vi været ude og blive miljøøøø trænet, der sneg sig også lidt socialisering ind over, men det er en anden snak.. Vi var meget gode - skydedøre, hestefoder og påmonteret sele, alene og sammen.. Vi sluttede med at kigge på en traktor med anhænger - den var altså lidt stor og larmende, MEN ikke noget problem, bare der var nok godbidder og Menneske-Mor at læne sig op ad. Nye billeder i Show Off galleriet..

735

Nu nærmer hvalpene sig hastigt de 8 uger og det er jo lidt vemodigt. Vi har i dag nydt hvalpene i haven i solskin, en sidste fællestur i skoven og resten af aftenen i køkkenet. Storesøster Cirka har prøvet at lære hvalpene ALLE de unoder hun kan (hun har mange) og de små suger til sig af lærdom. De er 100% trygge ved hende og hun elsker virkelig at ligge og nappe/trække i legetøj sammen med dem.

750

 

Hvalpene har haft et par travle dage, hvor de blandt andet har leget "byggemand-bob" sammen med Lasse. Sådan en skruemaskine kan ikke skræmme hvalpene, der fulgte opmærksomt med i projektet. Hvalpene er 98% renlige nu, så hvis vi ikke når at få dem ud, bruger de tissebakken. De er forresten under uddannelse til entreprenører og fik med møje og besvær gravet ind under strandteltet og derefter nedlagt det. 
DE ER MEGET DYGTIGE Tongue out

766

Vil du med en tur i skoven
der er så mange træer - rundt omkring dig og foroven
halløjsa kom så med - så tager vi af sted
der er så fuld af sjov, inde i en skov..

I dag tog vi i skoven, vi hujede op og ned at nogle fine diger og var helt nede i vandkanten med Lasse-Menneskefar. Det var så utrolig hyggeligt og hvalpene var bare SÅ modige og nysgerrige på det de mødte. De startede skovturen med at spise morgenmaden i det grønne og sluttede af med at sidde og hænge lidt ud med Lasse.

Hvalpene har faktisk været med ude og køre bil et par gange siden sidste opdatering, de tager det pænt og er faktisk rigtig rolige og velopdragne.

Jeg har lagt et par billeder i galleriet fra vores oplevelser i dag.

 

Så har de små Show-offs været på bordet..

6groen 6gul

6orange 6lyseroed

6roed

 

Så har de små Show-offs været på bordet..

5groen 5gul

5orange 5pink

5roed

 

Først nogle rigtige møj dage med regn og rusk, hvor hvalpene kun var ud på meget små ture. De blev hurtigt våde og derefter kolde, så vi var bare i haven på korte visit. Det var faktisk så dårligt vejr, at selv hønsene sad inde i husene og kiggede ud. Vi lavede en lille bane inde i stuen, hvor hvalpene fik spillet højt musik og leget med alle mulige bamser og pivedyr.

De sidste to dage har der til gengæld været dejligt og hvalpevenligt vejr, hvilket har betydet, at det meste af tiden er tilbragt på den fine legeplads Lasse har lavet. Hvalpene var selv med til at sætte det hele op, og de har smagt op powertools og hørt hvad de kan sige, når de borer og skruer. 

I dag har vi haft besøg af nye og gamle hvalpekøbere, der er blevet kysse og krammet - gravet, spist og sovet, præcis det gode hvalpeliv.

812

 

Så har de små Show-offs været på bordet..

green gul

orange pink

roed

 

K/ærlig ung mand på 4 uger søger k/ærlig familie. Jeg har 4 søskende som allesammen bor sammen med mig hos vores mor. Du skal kunne lave mad, for jeg spiser 3 gange om dagen de næste mange måneder. Jeg elsker mudder og spændende ture til skov, strand og træning, så derfor er det også vigtigt at du holder af rengøring med støvsuger, moppe og spand. Du må meget gerne gå op i udseendet, da jeg selv synes jeg ser smart ud, men det er dog inderste der er vigtigst. Jeg samler på pinde, bolde, gamle sokker og døde mulvarper - og finder dem lynhurtigt, selvom du prøver at smide dem væk. Jeg elsker at ligge i arm, gå ture i skoven og for alt i verden være sammen med DIG! Jeg kan kan garantere dig betingelsesløs kærlighed de næste mange år.

Skriv til mig, hvis du vil opleve ægte kærlighed.

Kram fra Hr. Grøn


En hvalp fra Kennel Falkirk's koster 8500,- og sælges med;

DKK stambog
DKK købekontrakt
Sundhedsattest incl. 1. vaccination
Sundhedsbog
Hvalpemappe, med foderplan, vejledning, og gode råd.
Vejledning i udvælgelse af hvalpen i kuldet.
En hvalp, opdrættet med fokus på egenskaber, sundhed og stærk bygning.
Hvalpetestet
Prægning og miljø træning i særklasse.
8 x hvalpetræning hos os, med mulighed for at fortsætte træningen.
Opfølgning og vejledning det første år.

Krav om HD/AD røntgenfotografering i 1 års alderen.

Inden du kontakter os!

Inden du kontakter os, forventer vi at du har læst hvad vi skriver om hvalpekøb nedenfor og menupunktet Golden Retriever finder du oplysninger om hvad vi lægger vægt på i avlen og hvad vi forventer at du som køber, skal være opmærksom på, inden køb af hund.

Avlsmål

Vi ønsker kun at opdrætte de bedste Golden Retrievers til hundesport, jagt, udstilling, agility, markprøve og spor men de SKAL samtidig fungere perfekt i selskab med familien. 
Læs vores ideologi her.

Hvalpekøb/salg - en tillidssag

Da vi har gjort os meget umage med at opdrætte hvad vi synes er en "rigtig" golden - gør vi os naturligvis også meget umage med at vælge vores hvalpekøbere. Vi foretrækker hvalpekøbere der ønsker at træne og aktivere deres hvalp. Selvfølgelig sælger vi aktive familiehunde, men golden retrieveren er en stor race, så vi forventer at man ønsker at uddanne hvalpen til en velfungerende "samfundsborger" fra start.

koebsaftaleVores hvalpe vil aktivereres og stimuleres, og det er netop sådan et liv vi ønsker for alle vores hvalpe. At købe en hund er et stort ansvar, så tænk dig godt om og vælg din opdrætter med omhu, kig kritisk på forældredyrene, kig kritisk på hvalpenes omgivelser og deres adfærd. Køb aldrig hvalp efter en tæve der er sky og usikker - hun præger hvalpene i 8 uger og denne adfærd er "arvelig".

Når vi udvælger vores hvalpekøbere, sker det først efter et møde med os og vores hunde, og hvor hvalpekøberne har haft mulighed for at fordøje oplevelsen. Vi forventer naturligvis at hvalpekøbernes forståelse for hundens behov for aktivering og at de ønsker at gå til træning med hunden -for blandt andet at stimulere det en retriever elsker mest - at apportere!

Vores hvalpe sælges altid med en Dansk Kennel Klub købsaftale.

Hvalpetest

Vores hvalpe bliver hvalpetestet i deres 7. leveuge - Testen er hverken et kvalitetsstempel i sig selv eller en facitliste. Vi anser testen som en vurdering af hvordan hvalpen er lige nu og hvilken retning, man kan præge den i. Testen hjælper os med at vurdere hvalpenes naturlige anlæg, og vi ønsker netop at fordele hvalpene, så jægeren får hvalpen med den største apporteringslyst og største samarbejdsvilje. I alle kuld er der hvalpe der egner sig fortrinligt som aktive familiehunde, og dem ønsker vi ligeledes at placere hos familierne, der ikke har ambitioner om en kommende jagtchampion.

Overordnet kan vi sige, at vi prøver at forberede vores hvalpe på alt hvad der er "normalt" i en almindelig familie.

Årets Opdrætter Sundhed 2009 & 2010 + Runner Up 2013

Denne hæder har kun været mulig, fordi alle vores hvalpekøbere har været indforstået med og respekteret, at alle hvalpe fra Kennel Falkirk's skal undersøges på hofter og albuer mellem deres 12-18 måned og øjenlyses når de er 1 år. Vi indkalder altid til fælles undersøgelser og holder et mini træf, hvor vi snakker hund, fotograferer, udveksler erfaringer og spiser en hyggelig frokost sammen.

Vi ønsker at avle sundt og det er derfor et vigtigt redskab at kende status på tidligere kuld. Vi forventer derfor også at vores fremtidige hvalpe bliver undersøgt, så vi i også i fremtiden har den størst mulige viden om vort afkom.

Vi glæder os til at høre fra jer ! ! !

Telefon: +45 26371821

 

 

Der er sket meget de sidste 4 dage! Hvalpene er blevet meget mere sikre på deres ben og løber omkring alt hvad remmer og tøj kan holde. De har fået en fin oplevelsespark i haven med vindmøller, posevimpler og telte. Vi hører en del radio/musik og hvalpene er fri i vores stue og køkken hver dag, for at styrke deres mod og lyst til at undersøge. 

Putterne har været på spejderlejr - de har slået telt op i haven og camperer lystigt. Der er så mange spændende ting der skal undersøges, græs der skal smages på og de prøver virkelig kræfter med motorikken. En lille stensætning på 30 cm er en stor forhindring, men alle har været oppe og nede af den og i dag fandt de selv tilbage til teltet da der kom en regnbyge. Morgenmaden blev indtaget i det grønne, så da maverne var fyldte, smuttede alle mand op i teltet for at sove - jeg valgte dog at bære dem ind, så de ikke bliver kolde på de små maver.

Hvor er det fantastisk at have sommer-kuld!

Jeg har lagt billeder ind i galleriet..

 

Putterne er flyttet ind i den store hvalpegård i stuen.. De var for aktive til bare at være i hvalpekassen, så vi besluttede os for en hurtig flytning. Hvalpene er VILDE med de nye omgivelser og løber omkring, så godt som de små ben kan bære dem.

 

Vi har haft en frygtelig uge, hvor vi sagde et sidste smerteligt farvel til vores ene hanhund. Det har tæret lidt på kræfterne, så jeg har ikke rigtig fået opdateret hjemmesiden.

Hvalpene trives dog - de har spist deres første "faste føde" dvs. blended baby-starter-mos og det synes de var et stort hit. 

De er også "kommet sig" over forskrækkelsen over alle de lyde, der pludselig kommer ind i hovedet på en hvalp, når ørerne åbner sig. De kan ALLE lyde udenad nu + et par sange/melodier. Jeg tror snart det er på tide at skifte CD, så vi på to ben ikke bliver helt hjernevasket.

I dag fik de en tom negerbolle-pakke - den knitrede og larmede helt fantastisk og hvalpene vovede omkring den - det var faktisk en stor fest.

Lige nu ligger de og sover oven på et godt måltid mad - smurt ind i hvalpemos fra top til tå.

Vi glæder os til at møde jer alle i morgen..

 

Hvalpene er nu ca. 2 uger gamle og samtidig med at øjenene har åbnet sig, er hvalpene begyndt at registrere verden omkring dem. Jeg sidder flere gange dagligt med armene nede i hvalpekassen, så de kan smage på og lugte til mennesker - de snuuuuser, smager, vov'er og vakler omkring i kassen på deres små usikre ben.

Vi passer på med høje lyde i denne periode, da hvalpene let bliver forskrækkede, nu ørerne er ved at åbne sig. Vi spiller musik og lyd-CD for hvalpene for at gøre dem auditivt stærke i voksenlivet,  men volumen er selvfølgelig ikke særlig høj endnu. Hvalpene kan således allerede prale af at have været "med" i svømmehallen, på hubertusjagt og på bondegården -i hvert fald på lydsporet.

 

Nye billeder fra hvalpekassen..

 

Vi har lagt stor vægt på det gode temperament, arbejdsegenskaber og sundhed. 

Hvalpene fra denne kombination vil egne sig fortrinligt som aktive familiehunde og vil kunne få en strålende karriere i udstillingsringen.

Odil har i hendes tidligere kuld (U-kuldet og Flyver-kuldet) bevist, at eksteriør og apporteringslyst sagtens kan kombineres, vi taler ikke jagtchampions, men brugbare jagthunde. Vi forventer tillige et virkelig smukt ydre, så er du interesseret i en golden retriever, der kan vinde i udstillingsringen og give den gas i marken, er dette en oplagt kombination. Hvalpene vil selvfølgelig også egne sig fortrinligt som aktive familiehunde.

Læs mere om vores tanker om sundhed her.

Kontakt mig på +45 26371821 / Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. hvis du ønsker at blive skrevet op til en hvalp efter denne kombination.

 

Der er lige lagt et par bonus billeder i galleriet.. Kunne ikke lade være..

 

Hvalpene æder, æder og sover! På den måde adskiller de sig væsenligt fra "normale" kuld, der jo bare æder og sover, æder og sover, æder... 

Der er fuldstændig ro i kassen og hvalpene er pæne og rene. Vi har holdt godt øje med Odils yver, så hun ikke får yverbetændelse, en ret smertefuld tilstand, der kan opstå ved små kuld og meget mælk.

Jeg har lagt et par nye billeder i galleriet af de små tyksakker..

963

 

Det blev til fire fine tæver og en ligeså fin hanhvalp.

Odil og hvalpene hygger sig i hvalpestuen og vi glæder os meget til at gøre dette lille "luksus-kuld" klar til den store verden. Det er også lidt vemodigt at det er Odils sidste kuld, for hun er virkelig en god hundemor, der elsker at lege med hvalpene og i det hele taget værne om dem, indtil den dag hvor de er 8 uger og klar til at stå på egne poter.

975

 

Odil har arbejdet hårdt de sidste par dage, resultatet er et flot hul, som hun kalder en hule. Hun synes det er fint og meget velegnet til hvalpe, det eneste problem er dog, at hun har gravet nedad istedet for ind under, så når det regner (og det gør det jo en del) så bliver hullet fyldt med vand.

Køkkenet er også gjort klar til hvalpefødsel..

04 05

 

Vi er nu mere end halvvejs i den sidste uge i Odils drægtighed.

Odil har båret det fint indtil nu, men hun de sidste par dage er hun altså blevet rigtig besværet. Maven er sunket ned, så livmoder og hvalpe ligger tungt på bugen klar til at fødslen kan starte.

Hos hunde forholder det sig sådan, at man ved at tage tævens temperatur kan følge ret nøje, hvor nært forestående fødslen er. En tæves normal temperatur ligger på ca. 37,5 - 38°C og når den så falder til under 37°C og bliver der, vil fødslen starte inden for ca. 24 timer. De fleste tæver går ligeledes fra foderet op til fødslen og i Odils tilfælde er det et af de sikre tegn, da hun elsker mad.

Vi har taget Odils temperatur 3 gange om dagen de sidste dage og den ligger ret stabilt på ca. 37,4°C om morgenen, 37,8°C om eftermiddagen og 37,9°C aftenen.

I dag var morgentemperaturen 37,1°C men maden ned med samme hast som normalt, så vi venter bare lidt endnu..

 

I dag var vi en tur forbi dyrlægen med Odil - hun blev vaccineret mod herpes og fik et tjek fra ende til anden. Stor ros til Mor-Dillen der bærer mave og hvalpe flot. 

Vi går stadig ture og det er stadig med svingende vom og glæde at vi traver afsted - ikke så hurtigt som normalt, men det er ok.

 

Så er der ca. 14 dage igen og Odil stortrives, hun er ikke så tyk, så vi venter ikke et stort kuld hvalpe. Vi håber på en fint lille luksus-kuld på 6 stk!

Vi går vores daglige ture i skoven, hvor Odil nyder at komme ud og svinge lidt med vommen. I dag mødte vi et stykke råvildt - det var hun ret interesseret i og ville, hvis jeg ikke havde haft fat i den lange ende, sikkert have fulgt den et godt stykke ind i skoven.

Dette bliver Odils sidste kuld og vi glæder os naturligvis mægtig meget.

01 02 03

 

Joomla templates by a4joomla